Du kender det sikkert – arbejdsbyrden er stor og det samme er sulten. Du føler dog ikke, at du har tid til at sætte dig i kantinen og spise frokost, så du springer den over. At droppe frokosten kan dog være en dårlig investering. Det får du her 3 til grunde til:

Batteriet løber tør for energi

Kroppen kan sammenlignes med et batteri. Efter lang tids intensiv brug, har den brug for at blive ladt op, ellers risikerer man at blive overtræt og stresset. Brug derfor frokostpausen, som et sted, hvor du giver din krop lov til at samle kræfter, sådan at du også har energi til resten af dagens strabadser. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvad du og dine kollegaer spiser i jeres frokostpause. Sørg for at få et godt og sundt måltid eksempelvis med en frokostordning. Læs mere her.

Én for alle – alle for én

På mange arbejdspladser sidder hver enkelt medarbejder med hovedet nede i computerskærmen det meste af dagen. På den måde kan det sociale sammenhold komme til at ryge i glemmebogen. Det kan frokostpausen dog hjælpe med at ændre på. Brug den til at få snakket med dine kollegaer. Det kan give luft at få snakket om noget andet end arbejde, og dermed kan I opnå et bedre bånd til hinanden.

Tænk på noget andet

Et andet område, hvor frokosten kan hjælpe, er, hvis du er gået i stå i en opgave. Her kan frokostpausen give dig lidt luft til at tænke på noget andet. Hjernen har nemlig brug for at koble lidt fra en gang i mellem ellers mister man koncentrationen. Du kender det sikkert fra andre situationer, hvor man slapper af, og pludselig opstår en god idé. Brug derfor frokostpausen til at koble fra, så du har mulighed for at tænke mere klart bagefter.