Afkastningsgraden fortæller noget om, hvor god en virksomhed er til at skabe overskud på baggrund af den investerede kapital. Man kan derfor sige, at jo højere afkastningsgrad, jo bedre.

Afkastningsgrad formel

Du regner afkastningsgraden ud ved at lægge resultat af primær drift og finansielle indtægter sammen  i øverste del af brøken, og du så dividerer med de gennemsnitlige aktiver. For at få resultat oplyst i procent kan du herefter gange med 100.

 

Som en af de vigtigste nøgletal er afkastningsgraden ofte til at finde; både i årsregnskaber og i økonomiske analyser af forskellige virksomheder.

 

Og du vil også se i dupont-pyramiden, at AG er det øverste nøgletal. Og du får tallet ved at gange overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed sammen.

 

Hvad er en tilfredsstillende afkastningsgrad? 

 

Tommelfingerreglen er, at den skal være over markedsrenten og et evt. risikotillæg. I disse tider er markedsrenten meget lav – fx 2-3% – og risikotillægget afhænger af, om det er en virksomhed, som bærer en stor risiko.

 

Hvis det er en ældre, større virksomhed, så klarer sig godt, så er risikotillægget naturligvis mindre end ved nyopstartede og mere volatile virksomheder.

 

Hvis ikke afkastningsgraden er højere end markedsrenten, så ville det være mere rentabelt for investorer at investere i passivt – fx i obligationer. Og som virksomhedsejer ønsker man naturligvis, at der nogle investorer, som er villige til at investere i din virksomhed.

 

Hvis AG er på fx 7%, så betyder det, at en investor kan få 7% af sin investering tilbage i den pågældende virksomhed. Og det er uanset, hvordan denne kapital så er fremskaffet.

 

Skrevet af Kasper Friis, som er iværksætter.